Fotograf i Greve - Privat & Erhverv

Vilkår og handelsbetingelser

Når du aftaler / booker en fotografering med mig, accepterer du samtidig disse betingelser, hvis ikke vi aftaler andet skriftligt.
Spørg derfor endelig, hvis du er i tvivl om noget eller ønsker noget uddybet.
Senest opdateret den 10-09-2024

Bookingaftale og bookingpris

  1. Når du booker mig, sender jeg en mail med en bookingaftale, som opkræver en bookingpris og beskriver vores aftale om tid og sted for fotograferingen, samt hvad bookingprisen dækker, og hvad der eventuelt er tilkøb.
  2. Bookingprisen (+eventuel kørsel) skal betales ved indgåelse af aftalen.
  3. Bookingaftalen bliver først endelig bekræftet, når bookingprisen er betalt, og JimPfoto forbeholder sig ret til at disponere til anden side, indtil bookingprisen er betalt.

Bestilling af redigerede billeder ud fra “Prøvebilleder”

  1. Efter fotograferingen sender jeg et link til dit personlige galleri med Prøvebilleder.
  2. Adgangen til dit galleri er åben i mindst 7 dage, så du har god tid til at vælge og købe billeder i ro og mag.
  3. Prøvebilleder er alene beregnet til bestilling af de billeder, som du vil købe. De købte billeder bliver redigeret færdig inden levering.
  4. Prøvebilleder må altså ikke kopieres, gemmes, redigeres, deles eller offentliggøres.
  5. Du kan ikke købe eller få udleveret prøvebilleder, uredigerede billeder eller RAW-filer, ej heller kræve udleveret alle billeder skudt på dagen.

Priser, betaling og levering af billeder

  1. Priser er i DKK eksklusive eventuel kørsel og fragt .
  2. Betalingsbetingelser er kontant inden 8 dage.
  3. Betaling kan ske ved MobilePay eller bankoverførsel.
  4. Leveringstiden aftales i forhold til opgavens omfang og løber fra den dato, det aftalte beløb er betalt.
  5. Digitale billeder leveres til download efter, at endelig afregning er betalt.
  6. Linket til download af dine færdige billedfiler er gyldigt i 7 dage, hvis ikke vi aftaler andet.
  7. Brugsretten til de leverede billeder tilfalder dig, når det endelige beløb er betalt.
  8. Print og billedprodukter skal betales forud for fremstilling og levering.
  9. Digitale billeder og print, som du betaler for, leveres uden signatur / vandmærke.

Afbestillingsgebyr

  1. Ønsker du senere at annullere bookingaftalen, forbeholder JimPfoto sig ret til at opkræve et afbestillingsgebyr af den aftalte bookingpris.
    • Gebyr ved afbestilling mere end 180 dage før fotoshoot: 15% af bookingpris
    • Gebyr ved afbestilling 90 – 180 dage før fotoshoot: 25% af bookingpris
    • Gebyr ved afbestilling 1 – 89 dage før fotoshoot: 50% af bookingpris
    • Gebyr ved afbestilling mindre end 24 timer før fotoshoot: 100% af bookingpris

Manglende levering, herunder force majeure

  1. I tilfælde af at fotografen ikke kan møde op og fuldføre opgaven, som aftalt, pga. en skade, sygdom, en ulykke eller lign., som er udenfor fotografens kontrol, og det ikke kan lade sig gøre at flytte opgaven til en anden dag, vil hele det indbetalte beløb blive tilbagebetalt, og der kan ikke kræves erstatning.
  2. Fotografen kan ikke stilles til ansvar for ikke at have taget billeder af hele begivenheden, herunder enkeltpersoner eller genstande.
  3. I det tilfælde, at alle de digitale filer går tabt, bliver stjålet eller ødelagt, af årsager udenfor fotografens kontrol, inklusiv, men ikke begrænset til fejl på kamera, udstyr og lign. vil hele det indbetalte beløb blive tilbagebetalt. I tilfælde af at en del af billederne går tabt, vil der blive udregnet et procentvist fradrag i den aftalte pris.

Ophavsret og brugsret m.v.

Det har stor betydning for mig, at andre kan se, hvem der er fotografen bag billederne, samt at principperne for ophavsret, copyright, brugsret og vandmærker bliver respekteret og overholdt.

  1. I henhold til loven om Ophavsret ejer jeg (fotograf Jim Pedersen / JimPfoto) alle rettigheder til mine billeder / video, dvs. at jeg har både ophavsret og brugsret til materialet.
  2. Du køber brugsretten til billederne, dvs. at du må bruge billederne privat og dele dem på dine egne private websider og sociale medier. (Jeg vil blive glad, hvis du krediterer mig som fotograf ved at skrive “Foto: Jim Pedersen / www.JimPfoto.dk”).
  3. Billederne må kun manipuleres og redigeres af fotografen. Dvs. du må ikke udsætte billederne for sammenkopiering, manipulation, fotofiltre, beskæring, fjernelse af vandmærke, m.v. uden skriftlig tilladelse fra JimPfoto.
  4. Billederne må ikke anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende for personer på billederne, fotografen eller anden part.
  5. Brugeren har det fulde ansvar for eventuelle misvisende og ærekrænkende tekster i forbindelse med offentliggørelse af billederne.
  6. Før offentliggørelse af et billede, påhviler det brugeren at sikre den nødvendige tilladelse fra andre personer, som kan genkendes på billederne.
  7. Før offentliggørelse af et billede, hvor anden ophavsmands værk indgår, er brugeren ansvarlig for at indhente tilladelse og/eller afholde eventuelle økonomiske krav fra denne.
  8. Du må ikke bruge billederne erhvervsmæssigt (fx til reklame for et produkt eller en ydelse), uanset om det sker på dine egne private medier eller andres medier uden skriftlig aftale med JimPfoto. NB: Hvis din fotografering og billeder er købt til erhvervsbrug, vil din bookingaftale og faktura specificere at brugsretten til erhvervsbrug.
  9. Du må ikke videresælge eller redaktionelt / kommercielt udlåne eller på anden måde overdrage billedmaterialet til anden part uden skriftlig aftale med JimPfoto.
  10. Ved en aftalt redaktionel / kommerciel offentliggørelse af billeder skal fotografens navn krediteres/anføres: “Foto: Jim Pedersen / www.JimPfoto.dk“.
  11. Ved overtrædelse af ophavsret, brugsret, erhvervsmæssig brug, og/eller udeladelse af behørig kreditering af fotografen, forbeholder JimPfoto sig ret til at opkræve et ekstra gebyr pr. billede udover en eventuelt allerede opkrævet pris. Endvidere kan der pålægges en bøde for ulovlig brug af billederne.

Alle billeder / videoer i galleriet på denne hjemmeside er fremstillet af fotograf Jim Pedersen / JimPfoto, hvis ikke andet er anført. Materialet må ikke kopieres eller på anden måde anvendes uden skriftlig tilladelse fra JimPfoto.

JimPfoto’s brug af billeder

Jeg opdaterer løbende min portfolio, så mine kunder kan se, hvad jeg kan tilbyde . Hvis du af personlige årsager ikke ønsker, at jeg bruger billederne fra din fotografering, er det vigtigt, at du gør opmærksom på det allerede ved bookingen, og fortæller det til fotografen, inden fotograferingen starter, ellers gælder nedenstående.

  1. Du giver jf. Ophavsretsloven §60 samtykke til, at fotografen frit kan bruge billeder og video til eget brug, til fotoudstillinger, websites, internet-profiler, fotoudgivelser (blade, magasiner, bøger), konkurrencer, kritiksider samt til fotografens markedsføring i ind- og udland.
  2. Du kan få dit samtykke skriftligt ved at udfylde en formular. Spørg efter link.
  3. Ønsker du senere at trække dit samtykke tilbage, skal du blot sende en mail til JimPfoto, som hurtigst muligt vil slette billederne fra offentlige medier, hvor JimPfoto har mulighed for at få slettet billederne.

Close Menu